Andelsboligforeningen bestående af 93 andelsboliger fordelt i 11 opgange, har fået renoveret deres kloaksystem ved en delvis udskiftning og strømpeforing. Herudover er der udført ny gårdbelægning omkring Azaleavej 10-14. Ejendommens brugsvandsinstallationer er blevet udskiftet til nye rustfrie stålrør med fittings og ventiler i siliciumbronze. Der er installeret nye bi-vandmålere i alle 93 lejligheder med radiomodul for fjernaflæsning. Derudover er afløbsinstallationerne blevet udskiftet, oprindelige gulvafløb er blevet udskiftet til nye boligafløb med indbygningsvandlås og der er monteret rottespærer på alle faldstammer i kældre. Samtlige varmecentraler i blokkene er blevet totalrenoveret og energioptimeret. Alle disse arbejder er baseret på en af os udarbejdet tilstandsvurdering.